Om os Medlemssider Aktiviteter Værdigrundlag Meld dig ind  


   
Aktivitetsliste
Aktiviteter
Ungdomsinvielse
     
 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få tilsendt indbydelser.

Skriv din e-postadresse i feltet her over.

Besøg også vores

 

Tor af Havsgård

Og det var Tor af Havsgård og han red over den eng
så kasted han bort sin hammer af guld og væk var den så længe

Omkv.
men lykken vender sig hurtigt om


Og det var Lokki Lejermand han satte sig i fjederham
så sejlede han til Norges fjeld over sø og salten vand

Ja det var Lokki Lejermand han styred sin snekke for land
og det var den gode Tossegreve spadsered nede ved strand

»Velkommen Lokki Lejermand velkommen til vor gård
hvordan lever Tor af Havsgård og hvordan mon landet står«

»Jo vel lever Tor af Havsgård og vel står landet der
men vi har kastet bort vor hammer af guld og derfor kommer jeg her«

»Ja hammeren den er funden men den kan I ikke få
for den ligger fulde fire og fyrretyve favne i jord

Ja hammeren den er funden men den kan I ikke vinde
førend vi får jeres søster et spejl for alle kvinder«

Og det var Lokki Lejermand han satte sig i fjederham
så sejlede han tilbage igen over sø og salten vand

Ja det var Lokki Lejermand han styred sin snekke for land
og det var Tor af Havsgård spadsered nede ved strand

»Vor hammer den er funden men den kan vi ikke få
for den ligger fulde fire og fyrretyve favne i jord

Vor hammer den er funden men den kan vi ikke vinde
førend de får vor søster et spejl for alle kvinder«

Op stod deres gamle oldefar var smal i midjen som rør:
»Ja jeg vil være den unge brud om I mig did vil føre«

Så tog de deres gamle oldefar raged af ham skæg og hår
så førte de ham til Norges fjeld han var så væn en mår

Ja der blev silke og sindal ud over jorden bredt
så blev den gode unge brud med ære til gården ledt

»Velkommen Lokki Lejermand velkommen til vor gård
og først og sidst den unge brud hun er så væn en mår«

Ja tolv så var de kæmper der førte bruden til bænke
og tolv så var de kæmper der skulle for hende skænke

Syv oksekroppe dem åd hun op og fjorten fede får
og dertil syv flæskesider både med hud og hår

Ja det var den gode unge brud og hun tog til at drikke
og tolv tønder øl dem drak hun op og så tog hun til at hikke

Og ind så kom den Tossegreve han skinned som røden guld:
»Hvad for en art er hun kommen af bliver hun da aldrig fuld«

Tolv så var de kæmper der graved den hammer af jord
og atten var de kæmper der bar den hammer på bord

Ja atten var de kæmper den hammer bar ind på bord
og det var den gode unge brud hun tog den i fingre to

Og det var den gode unge brud og hun tog til at vippe
så slog hun alle de kæmper ihjel med sit forklædesnippe

Ja det var den gode unge brud hun sprang så let over bord
atten fag hus hun med sig tog og så lakked hun hjem til Tor

Du kan høre melodien og se hvordan den danses på denne video fra Balladeskolen.

Side op

  CVR-nummer: 36615559 © Furesø Net 2017