Om os Medlemssider Aktiviteter Værdigrundlag Meld dig ind  


   
Værdigrundlag
Ordsprog fra Havamål
Valgsprog
     
 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få tilsendt indbydelser.

Skriv din e-postadresse i feltet her over.

Besøg også vores

 

Værdigrundlag

Ingen er så ringe at de ikke er noget værd!
Ingen er så god at de ikke fejler!
Havamål vers 133.

I ungdomsgruppen Ragnar Lodbrogs Sønner og Døtre har vi Nordisk Mytologi og Asatro som vores idégrundlag.

Asatro er en moderne religion der har genoptaget troen på de nordiske guder, men den bygger naturligvis på den tradition om Nordisk Mytologi der er overleveret fra fortiden i form af Islandske tekster, folketro og samisk religion.

I dag er mange menneskers forestillinger om den nordiske mytologi formet af både den kristne kirkes forsøg på at dæmonisere en tro de så som konkurrent og af Nationalromantikkens behov for et nationalt helte epos. Det er forestillinger der giver et forkert billede af Asatroen og som vi gerne vil lave om på.

Traditionen om Nordisk Mytologi viser en tolerant og udogmatisk religion der i sin grundvold har religionsfrihed og respekt for andre måder at tro. Den har et cyklisk verdensbillede med respekt for naturen og alle dens væsner. Både de synlige og de usynlige.

Havamål
Havamål, der er Asatroens store visdomsdigt, har ingen bud på rigtigt og forkert, men en masse nyttige råd om verden og virkeligheden. Det er råd der handler om Gæstfrihed, Mådehold, Selvindsigt, Visdom og Venskab. Det er et digt der lærer os at alle mennesker har en værdi for samfundet. At ingen er fejlfri eller helt uduelig. Det lærer os ikke at fælde dom over noget før du har set hvad det indeholder. At det ikke er godt at mobbe andre. At det ikke er en skam at være fattig og at rigdom kan få en til at opfører sig tåbeligt. Det lærer os at ingen skal prale af evner og kløgt, hellere lærvillig lytte. Vær beredt, vær varsom, men stadig munter og glad og ikke bekymre sig unødigt.

Vi tror på at det er nyttige værdier at bibringe børn og unge der vil styrke evnen og lysten til at tage ansvar for eget liv og deltage engageret i samfundet.

  CVR-nummer: 36615559 © Furesø Net 2017